Vores vine

"Drøm" rosé årgang '24 (få tilbage)

2. årgang af "Drøm" er igen en skøn blanding af cabernet cortis, regent, leon millot, rondo og zalas perle. Igen har vi sammen med Kirstine fra Store Riddersborg lavet en fælles vin, hvor de bedste druer er udvalgt. Druerne er i år høstet d. 5/10-24 i det skønneste solskin og høje temperaturer. De er afstilket før pres og ellers gæret på ståltank. Igen i år har mosten gæret hver for sig, men til forskel fra sidste år, har vi allerede i forbindelse med omstikning til kuldestabilisering, valgt at mikse vinene sammen. 

Sommelier, Pernille Malec beskriver vinen:" Roséen er lidt lysere, friskere end årgang '23 og med en frisk bouquet og god syre."

Ingredienser: Druer, konserveringsmidler, sulfit

Næringsindhold pr. 100 ml:                                                         Energi: 289 kj, 69 kcal                                                                Kulhydrat: 0,9 gr. (heraf sukkerarter 0,0gr.)                                         Indeholder ubetydelige mængder af fedt, protein og salt

"Vivin" hvidvin årgang '24

i 2024 fik vi muligheden for at tage til Lilleø, som ligger i forlængelse af Askø i Smålandsfarvandet, og høste grønne druer til en hvidvin. Det var druerne solaris, som var godt modne og med ædelråd, pinot gris, riesling og gryner silvaner. Det takkede vi hurtigt ja tak til. Druerne er høstet 28/9-24 i flot solskin og kun en smule regn til slut. 

Hvidvinen består også af cabernet cortis, som er vores røde drue, men som efter filtrering og kuldestabilisering er blevet helt gylden gul i farven. De to druepres har gæret og været i kuldestabilisering hver for sig og herefter blandet sammen, da de komplementerede hinanden godt.

Navnet "vivin" kommer fra den lollandske dialægt og er stærkt inspireret af vores yngste mand Bjørn på 6 år.  

Sommelier, Pernille Malec beskriver hvidvinen:" Let gylden farve. Mineralsk, kalket, ung vin med sprød duft af æbleblomst, grøn æbleskræl, grøn nød, halvtør med fin fylde og smag af lemonpie."

Ingredienser: Druer, konserveringsmidler, Sulfit

Næringsindhold pr. 100 ml                                                         Energi: 295 kj, 70 kcal                                                                 Kulhydrat: 1,0 gr. (heraf sukkerarter 1,0)                                              Indeholder ubetydelige mængder af fedt, protein og salt

"Drøm" rosé årgang ´25

Lad mig her præsentere 3. årgang af vores fælles rosé med druer fra Holmegaard og Store Riddersborg. Det er stort set samme blend med cabernet cortis, regent, leon millot, rondo og zalas perle, dog med den variation der er hvert år i vores udbytte. Årgang 2025 er frisk og frugtig, mineralsk og let krydret med en mild syre. Den minder mere i udtryk om årgang 2023 end årgang 2024. Årgang 2025 var et udmærket år i marken. Det var lidt koldt og blæsende omkring blomstringen og så kom der meget vand i juli måned. Efteråret i september var varmt og solrigt, hvilket gjorde at høsten blev trukket til d. 10/10. Egner sig til fisk, skaldyr, pasta men kan også nydes til den gode grill steak. Nydes bedst ved 10-12 grader. 


Ingredienser: Druer, konserveringsmidler, Sulfit

Næringsindhold pr. 100 ml 

 Energi: 276 kj, 66 kcal 

 Kulhydrat: 0,9 gr. (heraf sukkerarter 0,0gr.) 

Indeholder ubetydelige mængder af fedt, protein og salt


"Vivin" hvidvin årgang ´25

Vores hvidvin er i år kun lavet på vores egne druer cabernet cortis og zalas perle. Derfor er det også en eksklusiv lille batch. Den er frisk, mineralsk med urtet smag og måske noter af sort peber. Flot gylden farve. Egner sig til fisk, skaldyr, pasta og en dejlig varm aften på terrassen. Nydes bedst ved 8-10 grader. 


Ingredienser: Druer, konserveringsmidler, Sulfit

Næringsindhold pr. 100 ml 

Energi: 280 kj, 67 kcal 

Kulhydrat: 0,9 gr. (heraf sukkerarter 0,0gr.) 

Indeholder ubetydelige mængder af fedt, protein og salt


Køb vinene direkte hos os. Send en mail, ring eller skriv på SoMe

Pris for 750 ml 175 kr.

Pris for 350 ml 90 kr.

Vi anbefaler stående lagring.